AM DM 2023

AM DM DISCGOLF 2023

18. August – 20. August

Danske Amatør Mesterskaber i disc golf bliver afholdt på banerne i Momhøje, Videbæk og Skibbild-Nøvling. Det kommer til at blive det største disc golf stævne på dansk jord. Vi har en målsætning om at der skal være plads til alle amatører, som ønsker at deltage, og derfor har vi gjort plads til op 450 deltagere!

Ved siden af turneringen vil der være mange forskellige aktiviteter, sideevents og hyggeligt samvær i DM-camp i turneringscenter i Vorgod.

Dette er et disc golf stævne, som du ikke vil gå glip af! En disc golf fest!

Retningslinjer
Tilmelding
Info
Program
Caddie bog
Disc golf scene
Frisbeesport Logo
Go til top

Retningslinjer

Turneringen bliver afviklet i henhold til PDGAs turneringsretningslinjer samt DFSUs retningslinjer for afholdelse af Dansk Amatør Mesterskaber i disc golf.

Der er plads til 450 deltagere – dog er der kun plads til 180 deltagere i den enkelte række.

  1. Tilmelding foregår i to etaper:
    1. maj – 18. juni:
    Tilmelding for alle. Intet ratingkrav.
  2. 18. juni – 6. august:
    Her vil der være sat et loft på antallet af deltagere i de forskellige rækker, således at vi kan afvikle stævnet fornuftigt. Desuden bortfalder der en ”early bird”-rabat på 50 kr ved tidlig tilmelding.

Turneringen bliver afviklet i henhold til PDGAs turneringsretningslinjer og er sanktioneret som en PDGA B-tier.

Der må ikke indtages alkohol eller euforiserende stoffer under runderne.

Tilmelding

Deltagergebyr

Deltagergebyret er 450 kr, men der er ”early bird”-rabat på 50 kr ved tilmelding inden 18. juni.

Der vil som minimum være et trofæ i hver oprettet række. Vinderne i MA1 og FA1 vil ligeledes modtage en vandrepokal.

Der vil være spillerpakker til alle spillere. 

Tilmelding foregår på discgolfscene.com.

discgolfscene.com - Tilmelding tryk her

Der er ikke noget krav om medlemskab af PDGA eller en rating for at kunne deltage, men det koster 100kr. ekstra at deltage uden at være aktivt medlem af PDGA.
Pro-medlemmer af PDGA kan ikke deltage.

Til gengæld skal man være medlem af en klub under DFSU. Deltagere ved DøveDM skal blot være medlem af en klub under DDI (Dansk Døve Idrætsforbund).

Rækker – Divisioner

Spillere i MA1 og MA2 spiller fra hvid tee. Alle andre rækker spiller fra gul tee.

Der udbydes følgende rækker:

MA1 (Alle)

MA2 (Rating under 935)

MA3 (Rating under 900)

MA4 (Rating under 850)

FA1 (Alle Damer)

FA3 (Alle Damer)

MA40 (Alle +40 år – ingen rating krav)

MA50 (Alle +50 år – ingen ratingkrav)

MJ18 (Alle U18 år – ingen ratingkrav)

FJ18 (Dame U18 år – ingen ratingkrav)

MJ15(Alle U15 år – ingen ratingkrav)

DøveDM Herre (medlem af klub under DDI)

DøveDM Dame (medlem af klub under DDI)

Information

Turneringsformat

Alle deltagere spiller en runde om dagen med shotgunstart (Dvs. at alle grupper i puljen starter samtidig fra forskellige huller)

Det er planen at der hver dag spilles 5 puljer.

  • To i Momhøje (formiddag og eftermiddag)
  • To i Videbæk (formiddag og eftermiddag)
  • En i Skibbild-Nøvling

Alle deltagere i en række vil spille i den samme pulje. Hvis en række har mere end 90 deltagere, vil disse blive fordelt på to puljer, men de skal alle spille samme bane den dag.

Efter 18. juni vil der blive fremlagt en plan for hvilke rækker, der skal spille på hvilke baner. Her vil der også blive sat et loft på deltagerantal i de enkelte rækker.

AM DM 2023

Program

Ties

Ved pointlighed om 1. pladsen i enhver given oprettet række, vil der være omspil med sudden death. Så snart en spiller vinder et hul, er omspillet slut. Er mere end en spiller med i omspil, udgår taberen af et hul og øvrige fortsætter ved lighed, til en endelig vinder er fundet. TD vil give nærmere info ved sudden death. 

Foto/video


Der vil blive fotograferet og filmet under turneringen. Billederne kan blive offentliggjort og blive brugt af arrangørerne, samt promovering af disc golf og turneringens partnerne.

DM-camp og turneringscenter

Ved turneringscenteret i Vorgod vil der ske flere forskellige sideevents og andre aktiviteter op til og under turneringen. Her vil der også være en stor disc golf butik og andre stande. Vi har et stort telt oppe, hvor vi bl.a. om lørdag aften vil have en stor DM-festmiddag.

Her vil også være mulighed for at få en teltplads (gratis) eller plads til campingvogn (200kr.) i DM-camp – det skal reserveres ved tilmelding. Disse pladser er til rådighed allerede fra tirsdag 15. august, så man har mulighed for at træne på banerne før turneringen, hygge med familien og venner, osv.
Dette er en god mulighed for have et socialt samvær med de øvrige deltagere i DM.

Ønsker man faste vægge i stedet for et telt, vil vi anbefale Hotel Falken i Videbæk. Det er godt og det ligger kun 7 km fra DM-camp!

Hotel Falken i Videbæk - reserver
Go til top

CADDIE BOG

Banerne

Det er 3 forskellige baner, som danner baggrundstæppe for DM-dysten.

Alle rækker kommer til at spille på to af baner, nogle rækker vil få lov til at prøve alle tre baner. Planen for hvilke rækker, der spiller hvorhenne, vil blive lagt fast efter 18. juni.

Banerne vil blive beskrevet mere uddybende i caddiebogen, som udkommer efter 18. juni. 

Momhøje er en bane med stor variation. Åbne huller med vind, skovhuller, elevation, krat og vand. Her bliver du udfordret på hele spektret af disc golf kompetencerne.


Videbæk er en mere teknisk bane med en god blanding af smalle fairways og lidt mere åbne huller. Rammer du linjerne, bliver du belønnet med birdiechancer. Kommer du udenfor fairwayen, skal du finde det fantastiske spil frem for at redde scoren.


Skibbild-Nøvling er en parkbane, som er mere åben, men som stadig har tekniske svære huller med lavt til loftet og OB til begge sider.